En af de mest populære og velkendte salsaer i det mexicanske køkken er helt klart salsa roja. Det fås på næsten alle mexicanske restauranter og serveres næsten altid til måltider i mexicanske hjem. Det er den, som alle i Danmark kender som slet og ret – salsa. I denne version er der en smule tilberedning til (“frita”-delen), men du kan også nøjes med at spise den frisk ved blot at blande ingredienserne. Så hedder det i stedet “pico de gallo”
Hvilke ingredienser kræver salsa roja?
- 2 mellemstore tomater
- 2 ancho (køb her) eller jalapeño chilier
- 1 fed hvidløg
- ¼ mellemstort hvidt løg
- 2 spsk vegetabilsk olie
- Salt efter smag
- Evt. frisk koriander
Tilberedning
I modsætning til andre salsaer, som kræver, at du afbrænder tomaterne og grøntsagerne først, er denne meget enklere. For at lave salsa roja skal du først hakke ingredienserne groft, og derefter blender du dem efter smag – nogen er ikke så vilde med en chunky tekstur, og andre kan godt lide, at der stadig er noget at bide i. Du kan endda vælge at springe blenderdelen over og bare hakke ingredienserne fint med en god kniv.
Det næste trin er at opvarme blandingen over medium varme med en smule olie. Lad blandingen koge i ca. 10 minutter og tilføj vand, hvis den koger for meget ind. Smag til med salt og evt. frisk koriander.
Serveres i tortillas, tacos eller med nachos.
Buen provecho!